1

1
Tre piger fra Bweranyange.

torsdag den 1. november 2012

Fantastiske Bangladesh


Så er jeg her! - Helt utroligt! - I en hel måned får jeg lov til at opleve et land, en natur en befolkning som er helt fantastisk - hvor jeg dog glæder mig.
Det har været en rolig og ret hurtig tur, herned.  Alt er gået helt glat, bagagen er kommet, hotellet er glimrende, vejret er fint, men swimmingpoolen er...............heldigvis fraværende.
Vi kører til vores ret fine hotel - Bon Vivant. - Efter morgenmad, bevæger  vi os ud i byens mylder. Vi går til Gulshan 2, som er en lille samling af butikker. OK, billedet er ikke fra Gulshan 2, men fra noget af Dhakas trafik - Ikke så voldsom som den plejer. Det har lige været Eid - en muslimsk højtid - folk er ikke kommet fra ferie endnu.  
Vi skal  have vekslet penge, Filip køber nye briller, vi spiser fine kager, drikker kaffe og køber internet – nu har både Ole og jeg købt mobilt internet,  vi  må håbe, vi kan få det til at fungere, her hvor vi bor lige nu, er der fast internet………….nogen er nødt til at hjælpe mig med det mobile, vi må se hvem.
Efter nogle timer i byen går det atter hjemad på cykelrickshaws - lidt mærkelig at sidde der, medens en lille spinkel bengaler cykler.  Hjemme igen, forsøger vi at finde en skrædder, men han er endnu ikke kommet hjem fra Eid-ferien  Vi gør meget for at holde os vågne – har ikke sovet natten mellem tirsdag og onsdag – i morgen er vi friske til endnu en dag i Dhaka.
I dag, torsdag er der igen nogle ting, som skal besøges og klares. I et af de små, spruttende, trehjulede køretøjer, en SNG, går turen til Gammel-Dhakas snævre gader – nå ja, først skal der pruttes om prisen. Heldigvis har vi Filip til at gøre det
 – han kan sproget - det er rigtig dejligt for os andre.– Vi er i banken, på besøg hos en familie
 – det virker næsten helt dansk. En dreng på 6-7 år ligger foran fjernsynet og leger med Lego.
 I morgen rejser vi nordpå - med tog, jeg skal bo privat hos en familie - det bliver rigtig spændende - jeg glæder mig.
 
Eftermiddagen slutter med te - tilført godt med sukker og mælk - hos en af Filips venner.
 
Gode og spændende dage i Bangladesh venter – et fantastisk land med en fantastisk befolkning.
Kærlig hilsen Bodil 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar