Dage i Birganj

                                              (udtales Birgons)

 

Så er vi rejst nordpå, nærmere betegnet til Birganj. Vi ventede på toget i 3 timer – der kom mange tog i den tid, der har lige været Eid, og  folk skal hjem fra ferie. Og se lige de tog. Der er så mange mennesker inde i toget, at der ikke kan være flere – men hjem skal de jo, og så sidder de på taget.

Velankommet til Birganj er jeg blevet indkvarteret i en familie, Fantastisk søde mennesker, der er ikke det, de ikke vil gøre for mig. Vi kom ret sent om aftenen, havde spist aftensmad. Familien består af far, mor og to børn, en stor pige på 15, en lille dreng på 2 samt en hushjælp. Familien bor i et lille hus, hvor der laves bål i et lille ”hus”, her laves maden, og det er virkelig god mad – i morges fik jeg nybagte brød og æggekage - lækkert. Til middag fik jeg ris, grøntsager og kylling – igen lækkert.

 

(Jhorna sender mange kærlige hilsner til Ole Michael og familie!)

Tilbage til indretningen. - Ved siden af køkkenet er der et rum med en pumpe – den bruges både til vand til køkkenet og til badeværelse – herfra endnu et lille rum, med et hul i jorden og lergulv – det hele fint og rent. Derudover har huset to rum med hver en seng, regn selv ud, hvor mange vi sover i hver seng.

I dag har jeg været med Jhorna i skole på en af SMS-skolerne. Jeg har især fulgt play, det er næsten det samme som 0. klasse i Danmark – eller lidt tidligere. Derudover har jeg været til naturvidenskab i 3. klasse. En lidt speciel oplevelse – der blev skrevet 5 spørgsmål op på tavlen, som eleverne så skulle svare på. F.eks. hvor på jorden finder man sne?  Rigtigt svar er på toppen af Himalaya, og jeg som også troede, at man indimellem også kunne finde det i min have i Haderslev - og så mange andre steder.

 

 

(Forældremøde)

 I eftermiddag er naboerne stimlet sammen i Jhornas hus, en skal besøge sin datter, som er ung pige i huset – meget ung - hun er 12 år gammel.  Moderen fortæller, at hendes mand døde fra hende og 5 døtre, de to døtre blev bortadopteret, de to beholdt hun selv, og den sidste, vil hun ikke have i sit hus, så  tog Jhornas familie sig af hende. Jeg kan ikke forstå moderens ord, men hendes kropssprog taler om vrede, ikke specielt rart, især ikke for hendes datter.

Søndag startede skolen igen kl. 9. Søndag er arbejdsdag i Bangladesh – fredag er fridag.

Sidder her, og skriver en aften i familiens skød det er rigtig hyggeligt, lige for et øjeblik siden fik jeg et stort godnatkys af sønnen, som er 2 år. Skønt!

 Søndag var vi 5 danskere, som var ude at se et skrædderprojekt. Vi kørte godt en time, til vi var der. 10 piger lærer at sy, så de kan sy til familien, og tjene penge ved at sy for andre. Vi så prøver på deres broderiteknikker, batikteknikker m.v.  Det er meningen, at de skal sy tørklæder til muslimske piger i et lidt smart design. – Det er godt, for så kan pigerne, som tidligere har gået på uddannelsen, tjene penge ved at sy tørklæderne. Efter frokost kører vi hjem igen. Aften i familiens skød. Sjældent har jeg grinet så meget – jeg er ved at lærer bangla – og så er der jo en lille dreng på to år så ”ami kelbo” (min private lydskrift) - jeg leger.

 Dagene går med skole og familie, og nu er jeg begyndt, selv at kunne finde fra Jhornas hus og til skolen - samt til byen, så de sidste par dage har jeg været i Birganj by– den er meget anderledes end gågaden i Haderslev – den er meget spændende. I dag tirsdag har jeg bl.a. set hvordan de laver hinduguder i mere end menneskestørrelse af halm og mudder, foruden selvfølgelig set, frugt og grønt, fisk, slagtere, te butikker, stof i mængder, smede, træskærere, slikbutikker og meget andet. På torsdag skal jeg med ud at købe jord til skolen i Pirganj, og på fredag tager vi tilbage til Dhaka, så kommer de andre, vi skal på rundrejse – det glæder jeg mig også til. I dag tirsdag håber jeg at komme på nettet. - ( men det kom jeg så ikke)

I dag har jeg været i skole igen, Jhorma er en rigtig god lærer – hun klarede 34 kvikke og meget interesserede elever – det var flot. Mandag er vi gået hjem til middag, der er forældremøde i eftermiddag. Der er sat en pavillon op.

Dagene på skolen går som de plejer. Til frokost har en af forældrene bestemt at han vil give frokost til alle lærere til volontører, og også til mig som tilfældigvis er på skolen.  Fint måltid. Efter et middagshvil går den på motorcykel ud for at besøge Jhornas mands forældre. Et stort og meget spændende sted – et landbrug som det kun findes i Bangladesh. Der er meget smukt i Bangladesh, da vi gik en kort tur, for at besøge den landsby hvor hendes mormor bor, gik vi gennem næsten modne rismarker, i solnedgangen – DET VAR SMUKT. Desværre var lystet så svagt, da jeg samlede mig sammen til at tage et billede, at billedet ikke duede, men kik på de andre billeder fra turen, de beskriver langt mere end mange ord

 

Torsdag er sidste dag her i Birganj, og dagen byder på tur til Pirganj, hvor der skal købes jord til en ny placering af skolen. Vi ser på 4 forskellige stykker jord, de to første er de bedst egnede, men prisen har også betydning. Vi må se hvad de bestemmer sig for.

Mange kærlige hilsner fra Bodil –som igen er  i Dhaka - hvor jeg  er kommet på nettet, på hotellet, men ikke mobilt net - så jeg ved ikke hvornår jeg igen kan skrive.

(Jhorna og hendes bedstemor. Taget i næsten total mørke, derfor de lukkede øjne.)