1

1
Tre piger fra Bweranyange.

lørdag den 1. marts 2014

Der sad engang 50 kvinder under et træ og broderede.



Nu sidder de i læ for sol, regn og blæst i et hus,

men stadig på gulvet – det kan de nemlig bedst lide. De samarbejder gennem business to business – fremstiller bl.a. de mest fantastiske tæpper, af strimler, af stof, fra de tøjstykker som kvinderne bruger som en slags slå om nederdele. Jeg håber meget, at der en dag ligger sådan et tæppe på mit gulv – man kan også købe dem i Danmark – det vil jeg forsøge. Hvis jeg får fat i et, så er i vedkomne til at besøge mig - jeg giver kaffe. Og nej, billedet er ikke fra fabrikken - men jeg får snart billeder fra besøget. Mit kamera gik i stykker midt i rejsen  - jeg får nogle af de andres billeder - snart.

Vi har også besøgt et plejehjem. Det er ikke almindeligt at komme på plejehjem i Mozambique. Her passer familierne selv deres gamle. Men enkelte er uden familie, og så kan de bo på plejehjemmet. Det var dejligt at besøge de gamle. Først dansede de en afrikansk dans for os. Så fortalte de lidt om sig selv, og endelig var der rundvisning på hjemmet. De gamle bor i hver sin hytte, pænt indrettet med senge og madrasser, nogle har skabe og kommoder – alt i alt et godt hjem, med pæne boliger og mad hver dag.
 
På WutomiAgri går det godt, grisestien er næsten færdig, skiltet er klar til at hænge op, marmeladen er kogt, og vi strikker for sidste gang på mandag – vi er inviteret hjem til Mimi. Jeg glæder mig.

I dag - lørdag - er fridag. Vi kørte til stranden – og hvilken strand. Hvidt sand og palmer.


En båd sejlede os ud til en næsten uberørt strand. Sandet var næsten som at træde i nyfalden sne – helt uberørt – det var skønt. Vi drak vores medbragte kaffe og badede – og brugte masser af tid på bare at holde fri. På vej hjem købte vi honning. Søndag er gudstjenestedag- Vi er til en meget festlig og afrikansk gudstjeneste i Circumbane - der er både sang, dans og strikning.


 
Mandag er der afsked med WutomiAgri og deres medarbejdere. Og så går turen igen hjemad.
Gudstjenesten afsluttedes med en dejlig frokost. Gad vide om jeg nogensinde lærer at sidde ordentlig på en stol!

Mange kærlige hilsner Bodil.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar